100% Dansk webshop - Af hjertet Tak for din støtte.

Velkommen til os med kæledyr Læs mere her

Artikler om kæledyr - Læs dem her

Ulven startede som én, men blev til 400 racer

Ulven startede som én, men blev til 400 racer

Jacob Nørlem-Masters |

Ulven startede som én, men blev til 400 racer

Der findes flere forskellige typer af hunde; selskabshunde og arbejdshunde, korthårede og langhårede, vakse og dovne. Den grå ulv er forfader fra én stamme, som vi mennesker har fremavlet på, hvilket er blevet op til flere hundrede racer.

Ingen pattedyr har så stor variation af forskellige størrelser, typer, temperament og egenskaber. De kan veje fra et til 100 kg. og variere mellem at være 20 cm. til en meter. Alle racerne stammer altså fra den grå ulv og de deler 99,9% arvematerialer, DNA.

Historisk set er det ikke til at vide præcis hvornår ulven blev til hunden vi kender i dag, men forskere mener at det kan være sket for 10.000 til 40.000 år siden. Det er yderligere heller ikke muligt at sige hvordan det sket eller hvor det er sket henne først. Forskerne peger i forskellige retninger, hvor nogle siger, at det er i Mellemøsten, siger andre forskere at det er sket i Asien og nogle siger Europa, som hundens oprindelsessted. I forhold til hvordan det er sket er, at ulvene begyndte at opsøge steder hvor mennesker holdt til, for at søge rester fra jagtbyttet. Herefter begyndte mennesket at omgås ulvene og tage hvalpene ind, så de kunne blive oplært og brugt i jagtsituationer.

Det var på den måde muligt at gøre ulven tam og benytte ulven som en hjælp til mennesket. Der blev her opbygget en tillid, og på den måde blev mennesket bedste ven altså det allerførste dyr mennesket holdt i hjemmet. Derefter er mange andre dyr blevet en hjælp i forhold menneskets husholdning, men også andre kæledyr er kommet til sidenhen, som vi kender det i dag, gradvist.

Hunden startede altså med at blive brugt til jagt, til at vogte hus og hjem og derudover som slædehund. Mennesket fandt hurtigt ud af at det gav pote, at avle på de hunde som var gode til at jage, så det gjorde de. På samme måde kunne man finde frem til de hunde der var bedst til at være vagt- og slædehunde, for derefter at parre dem med andre hunde som var gode til netop disse gøremål. Det er altså på den måde, at de forskellige racer er dukket op en efter en. De havde hver deres karakteristika og force i forhold til hvad mennesket ønskede, de skulle kunne.

Vi ved at mange af de racer vi kender i dag stammer fra år 1837-1901 fra Victoriatidens England. Det var i denne tid moderne, hvis den øverste klasse holdt hund. Dernæst blev det også populært at gå på hundeudstillinger - den første udstilling blev opført i 1859 i England.
Forskellige kennelklubber i Europa grundlægges også heromkring. Det blev herefter også mere og mere almindeligt, at føre stambog over hundene. Den engelske kennelklub blev således opført i 1873, hvor vi i Danmark fik opført vores kennelklub nogle år senere, nemlig i år 1897.

Afgiv din kommentar

Bemærk alle kommentarer skal godkendes før man ser dem på siden.