Kaninens store behov for bonding

Kaninens store behov for bonding

Kaninen kan har fra naturens side et stort behov for bonding med andre kaniner, da de i naturen lever i store kolonier. En kælekanin har også et behov for at bonde med andre kaniner, være socialeog få omsorg i form af putning, at lege eller mærke kærlighed fra en anden. Det er derfor en RIGTIG god idé, at anskaffe sig to kaniner, så de kan modtage omsorg og bonde med hinanden.

Har du som kaninejer anskaffet dig en kanin, for derefter at købe en kanin efterfølgende, er det vigtigt at være observant på sammenføringen mellem de to kaniner, da kaniner også er ret så territoriale. Accepterer din kanin ikke den nye tilflytter, kan det medføre slåskampe og stress for kaninerne – det er derfor vigtigt, at sammenføringen gribes an på bedste vis.


Den bonding der sker mellem to kaniner, er grobund for sammenføringen og det er vigtigt at de lærer hinanden at kende over en længere periode, på sikker og neutral grund. En sammenføring kan tage flere uger, hvis ikke måneder. Det er derfor en dyd at have tålmodighed, give plads og få et indblik i kaninens adfærd via artikler eller ved hjælp fra en dyrlægeklinik eksempelvis. Denne periode kan synes lang, men er for det bedste, for din kanins velbefindende, da den i lang tid
fremover vil være beriget med en kammerat eller kæreste.


En sammenførings- eller bonding periode, kan deles op i flere faser, som justeres efter kaninparret. Forudsætningerne for en sammenføring og bondingen, er afgørende for, hvor succesfuldt det går.
Hvordan en vellykket periode kan se ud, vil vi give nogle råd til nedenfor.


Forudsætningerne for bonding mellem to kaniner

De to kaniner der sammenføres, skal begge være steriliserede (hunner) og/eller kastrerede (hanner), for at de herefter kan blive sammenbragt efter 6-16 ugers tid.


I efterlysningen af en kanin, der kunne passe til din kanin, er det vigtigt, at se efter din kanins personlighed. En meget sky kanin, bør ikke sammensættes med en meget dominerende kanin, men to kaniner af samme sind, vil dog også gå i karambolage. Det bedste match er en mere tilbageholden kanin, med en mere udadgående og frembrusende kanin. De to kaniner vil smitte af på hinanden personlighedsmæssigt, og heldigvis viser det sig, at de mere positive personlighedstræk er mest smittende. Det kan også være nødvendigt, at arbejde på den ene kanin, før en sammenføring og bondingen kan begynde – i tilfælde af en meget sky kanin eksempelvis. Dét at en kanin kan være mere sky, kan give en stresset bonding periode, derfor er det vigtigt at arbejde på sådanne træk hos kaninen før der fokuseres på en sammenføring mellem to kaniner.

Kaninerne skal ikke kunne passe sammen personlighedsmæssigt, også alder og størrelse er afgørende for et godt match mellem to kaniner. Grunden til at alder eksempelvis er vigtigt er, at man ønsker at de kan følge hinanden så længe som muligt, men også det faktum, at den unge kanin som oftest vil have et højere energiniveau end den ældre kanin.

Hvordan mødes kaniner til bondingsessioner?

Først og fremmest er det en god idé, forinden en kanindate, at vaccinere alle kaniner der er involverede, så der ikke spredes nogle sygdomme.


Det er et godt initiativ, at din kanin møder flere forskellige kaniner, før I sætter jer fast på én kanin, som I ønsker skal begynde at bonde med jeres kanin.
En kanindate eller en bondingsession, foregår på neutral grund på en base der er ca. 1x1 meter, hvor den ene af ejerne selv befinder sig i midten og den anden befinder sig i yderkanten af basen, til at stoppe eventuelle slåskampe eller optræk hertil. Neutralbasen finder sted, hvor ingen af kaniner har været før, på fast grundlag, såsom et tæppe, som ikke dufter af nogle af ejerne eller kaninerne.

Denne måde at mødes på, er mest optimal for begge kaniner og ejere.
Det frarådes at man lader kaniner mødes med et hegn mellem dem, da kaninerne ikke kan komme ind til hinanden, hvilket kan være en stressende situation for begge parter. En anden måde, som heller ikke rådes til, er ved ’base-byt’, da der dufter af den ene kanin, som kan stresse den anden
kanin og skabe nogle aggressioner, som er unødvendige.


Et tip er, at bonde hver dag – hvor det i starten eksempelvis er nok med 10 minutter, nogle gange mindre, for derefter at kunne bonde i længere tid ad gangen, som dagene går.

Kaninejerens funktion:

- Du er der fysisk under bondingsessionerne.
- Du er observant på din kanins adfærd.
- Du taler beroligende til din kanin og beroliger ved nus.
- Du kan afspille bunny-videoer på YouTube, for at berolige begge kaniner.
- Du er observant på dit eget humør – hellere aflys en bondingsession, hvis du ikke er i humør til det.
- Du ikke efterlader din kanin – tis af inden sessionen eksempelvis.
- Du kan spray med Petremedy spray (beroliger).
- Du kan ’tvangsnusse’ (stimulerer din kanin til positiv adfærd).
- Du kan overveje årstiden, da din kanin eks. kan være forårskulret om foråret trods neutralisering.

Kaninadfærden under forløbet

- Din kanin kan være ’på-vagt’, knurre eller stampe i gulvet ex. Berolig her din kanin.
- Kaninerne kan have snude mod snude, hvilket er tegn på en kamp mellem de to. Her kan du igen
berolige ved at nusse din kanin. OBS: snude mod snude, kan også være kys.
- Selvom kaninerne ser ud til at kysse og hygge sig, er det stadig vigtigt, at bondingsessionerne i
starten især ikke er længere end 10-30 minutter maks. Stop hellere for tidligt end for sent.
- Du kan se hvilken kanin der nusser eller kysser, det er den underdanige af dem.
- Du kan se at din kanin er irriteret, hvis den løfter halen.
- Begynder en af dem at vaske sig undervejs, kan det være tegn på utryghed eller at den er bange.
- De kan godt finde på at ’humpe’ hinanden, hvilket er ok, hvis de begge er med på den, men ikke hvis
det forgår mod hovedet, da der her kan forekomme bid på kønsorganerne.

- Begynder de at løbe i cirkler om hinanden er det ofte tegn på, at der vil opstå en slåskamp, som
kaldes for ’Bunny tomato’. Få dem fra hinanden og berolig dem hver især.
- Løber/jagter de efter hinanden, skal det afbrydes, men det sker oftest ikke på meget lidt plads.
Skal man nogensinde opgive bonding mellem to kaniner?
Opstår der en anden form for adfærd, når de er hjemme igen på eget territorie, eksempelvis hvis din
kanin virker stresset eller mere indelukket, kan det være en god idé at opgive bondingen mellem de
to kaniner. Slås kaninerne under hver bondingsession, trods at de bliver beroliget, kan det være
incitament for at opgive bondingen mellem de to.

FASE 1

Kaninerne anbringes samtidigt i den neutrale base, på fast underlag. Berolig og nus din kanin. Hvis
der er en kanin der har en mere negativ adfærd, skal denne beroliges i højere grad. Denne fase kan
tage op til en uges tid. Det kan vurderes, at gå videre til fase to, når I ikke skal berolige eller nusse
kaninerne i samme omfang.

FASE 2

Fase to kan indledes og gradvist forlænges fra dag til dag, så længe der er god stemning mellem de to kaniner. Det er en tommelfingerregel, at der ikke skal være en kanin, der begynder at grave i det ene hjørne, da det er tegn på utryghed. Bliver det tilfældet, er det en god idé at holde sig til det tidsinterval man har haft indtil videre. Se tiden an for hver dag, der går. Passerer I de 45 minutter for en bondingsession, er det vigtigt, at sætte en neutral vandskål, de kan drikke af.

Efter flere bondingsessioner, hvor der ikke har været behov for at I som kaninejere, har skulle afbryde eller berolige kaninerne, kan I sætte jer uden for indhegningen.

Gode godbidder til kaninerne

Efter flere vellykkede bondingsessioner, kan snacks eller godbidder introduceres til kaninerne. Det er her vigtigt, at man som kaninejer husker tilbage til de første par bondingsessioner, hvor det kan blive nødvendigt at afbryde, berolige og nusse kaninerne noget mere. Efter introduktionen af snacks og godbidder, kan I ligge små bunker hø til kaninerne.

Udvidelse af neutralbasen mellem de to kaniner
I kan udvide basen for de to kaniner, så snart de to kaniner kan passere hinanden uden anspændthed eller et negativt kropssprog af nogen form. Placeringen for basen bør være samme sted og hø-bunkerne kan I lade være, så I blot udvider basen med eksempelvis 50 cm i længden og i bredden.
Dernæst kan kaninerne begynde at spise nogle små måltider sammen, eksempelvis 10 foderpiller til deling. Begge kaniner skal udvise en afslappethed overfor, at begge kan spise måltidet. Derefter kan de to kaniner dele et neutralt toilet og som deres område bliver større og større, kan de få et neutralt
hø-hus osv.

De to kaniner skal have alenetid


Efter en rum tid, hvor alle har udvist en tryghed til situationen, kan I lade kaninerne være alene for en kort stund, ved eksempelvis et toiletbesøg eller hvis I går ud og laver en kop kaffe. Det er dog vigtigt at være i nogenlunde afstand til, hvis der skulle ske noget mellem kaninerne.

FASE 3

Når I går ind i fase tre, kan de to kaniner være alene sammen i en times tid, foruden negativ adfærd mellem dem. Det er her, at I som kaninejere, kan introducere til ’ikke-neutrale’ ting, for hver af kaninerne. En start kan være deres toiletter, som placeres tæt, med 20 cm afstand, til hinanden. Ved
at placere toiletterne for langt fra hinanden, vil de oftest søge deres ’eget’ toilet.

Det er ved introduktionen til toiletterne vigtigt, igen at være observant på bondingen og seancen som helhed.

FASE 4

Kaninerne kan nu være sammen over flere timer, med og uden opsyn, på et større areal. Nu kan planlægningen af sammenflytningen mellem de to kaniner begynde. Det er en god idé, at gøre det en fredag eller op til en ferie, så de kan blive observeret mere henover nogle dage. De skal være i bonding-basen under første nat. Herefter kan du lukke op for små arealer af huset, ad gangen.
Flytter begge kaninerne ind i den ene kanins territorie, er det vigtigt at gøre deres base rent inden de flytter ind sammen. Flyt rundt på tingene i basen, byt kaninens toilet ud med den nye kanins toilet, men behold den oprindelige kanins toilet i basen, blot et andet sted. Hav generelt begge kaniners ting i basen.

Første nat i samme bur

Det bedste er, hvis du som kaninejer, kan sove sammen med kaninerne og holde dem om morgenen. Det er vigtigt, at du er observant, hvis der over natten er optræk til tumult eller anden form for konflikt. Er der det, afbrydes det og kaninerne skal sættes i hver deres base resten af natten. Kaninerne sover først sammen igen en uge senere, hvor de stille og roligt i dagene op til, får tid til at bonde igen.

Efterlad en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret med * og vi kan som det er nu ikke svare på kommentere i vores system, selvom vi meget gerne vil.. der bliver arbejdet på det.

Bemærk venligst, kommentarer skal godkendes, før de offentliggøres

RELATED ARTICLES