100% Dansk webshop - Af hjertet Tak for din støtte.

Velkommen til os med kæledyr Læs mere her

Artikler om kæledyr - Læs dem her

At gå tur med hunden

At gå tur med hunden

Jacob Nørlem-Masters |

Det kan synes rimelig lige til, at skulle gå tur med hunden, men det kan være en kunst at begå sig hensynsfuldt blandt andre mennesker og hunde. Vi har derfor samlet en guide til hvordan du gør det nedenfor.

Først og fremmest er det godt at tage et generelt hensyn til andre du møder på din vej, når du går tur med hunden. Det er ikke alle der synes det trygt at omgås hunde, så for en sikkerheds skyld, så kald din hund til dig. Det virker trygt og hensynsfuldt overfor fremmede.

Lad andre mennesker spørge om de må hilse på din hund, lige meget hvor skøn og glad din hund sædvanligvis er.

Én af de vigtigste tips, når du har din hund med ude blandt andre mennesker er, at du kan kalde din hund til dig. Du kan øve ved at træne med din hund alene eller gå til hundetræning hos eksempelvis hos Foderboxen's hundetræning.

Bestræber du dig for at få en venlig og behagelig hund med ud på tur, kan det være en god idé at socialisere og miljøtræne den. Du kan med fordel socialisere din hund fra den er hvalp, da verden er stor og der er mange indtryk overalt.

Hvad sprog taler din hund?

Hundens sprog kan ses som et kropssprog, hvor øjne, ører, hale, hoved og holdning har en betydning. Det kan være en god betragtning at iagttage din hund, på den måde kan du undgå konflikter eller anden form for ubehag i forbindelse med din hunds ageren. Det er dog vigtigt at se forskellighederne i alle hunde.

Hundens personlighed er også en faktor der er vigtig at betragte. Hvordan agerer din hund i andres selskab - både i selskab med hunde såvel som i selskab med mennesker? Bliver din hund nervøs eller usikker? Det er i hvert fald for både dit og din hunds bedste, at tage på friløbs arealer eller i hundeskov, når du og din hund er klar til at møde andre hunde.

Få trænet din hund ved belønninger - gør din hund noget ønskværdigt, kan du give godbidder, gør den ikke det, kan du undgå at give godbidder. Tal ikke i en unødvendig hård tone til din hund og selvfølgelig er fysisk straf heller ikke noget du skal gøre brug af. Træn din hund hele dens liv, så bevarer I tryghed og tillid mellem jer. Du kan også få professionel hjælp, hvis du har besvær med at træne din hund selv eller hvis din hund agerer på uønsket vis.

Udviser din hund aggressivitet, nervøsitet eller ulydighed over for dig, kan det også være en god idé at gå til hundetræning. Det er bedst at være hurtigt ude med adfærdsproblemer hos din hund, så der ikke udvikles et mønster.

Din hunds behov skal opfyldes, for at både din hund og du trives i jeres forhold til hinanden - ud fra behov som aktivering, kontakt og oplevelser eksempelvis. Det er meget vigtigt, at din hund er aktiv, og det er derfor bedre at kontakte familie eller venner, for at få det behov opfyldt. Uønsket ageren hos din hund skyldes ofte for lidt aktivitet i hverdagen.

Slutteligt er det vigtigt altid at overholde reglementer vedr. hunde. Hold din hund i snor, hvis der dukker et skilt op herfor. Saml altid hundelorten op i en pose - din hunds ekskrementer kan nemlig overføre sygdomme til andre hunde.

 

Afgiv din kommentar

Bemærk alle kommentarer skal godkendes før man ser dem på siden.