Gå til indhold
GRATIS FRAGT TIL PAKKESHOP OVER 275KRGratis fragt til pakkeshop ved køb over 275,-

Omkring Xylitol forgiftning hos hunde og hvorfor man bruger det?

Omkring Xylitol forgiftning hos hunde og hvorfor man bruge det?

Xylitol forgiftning hos hunde og hvorfor man bruger det i produkter som Vet Aquadent.

Hvad er xylitol?
Det er en sukkeralkohol (Sødemiddel), der findes i flere sukkerfrie produkter, som tyggegummi og mundskyl. Udover at give en sød smag, har den også en antibakteriel virkning for, at forhindre tandkøds og tandsygdomme.

Er det ikke farligt at tilsætte det i de ting, vi spiser.
Xylitol er meget sikkert for mennesker og det er korrekt at der er stor forskel på hunde og menneskers tolerance overfor Xylitol. Mennesker optager Xylitol meget langsomt og ikke komplet, hvorimod hunde optager det meget hurtigt og næsten fuldkommen (og med en plasmakoncentration der peaker inden for ca. 30 minutter). I de humaner produkter (produkter til mennesker) med Xylitol, er koncentrationen derfor markant højere end i de xylitol holdige produkter til hund og kat, som f.eks. Vet Aquadent

Hvad gør høje mængder xylitol ved dem?
Det kan få blodsukkerniveauet til at falde farligt lavt, hvilket kan forårsage anfald.

Og ved større mængder kan det forårsage leverskade, og dette kan være alvorligt nok til at forårsage død. De dør ofte af indre blødninger.

Hvorfor sker det hos hunde og ikke hos os tænker du nok?
Xylitol narrer hundens krop til at tro, at det er et rigtigt sukker, og som reaktion frigiver bugspytkirtlen insulin, som får blodsukkerniveauet til at falde.

Så hvor meget tyggegummi vil forgifte en hund?
Hvis en lille 10 kg hund, som en Jack Russell eller en bichon frisé spiste bare 3 stykker tyggegummi, som indeholder xylitol, ville dette kunne medføre et fald i blodsukkeret. Den samme hund skulle dog spise omkring 30 stykker for at forårsage leverskader. Større hunde kunne naturligvis slippe af sted med at spise mere.

Er der nogen behandling?
Din dyrlæge kan få dem til at kaste op, hvis du kan få dem til klinikken indenfor 30 minutter, men efter det kan hunden muligvis allerede have absorberet nok til at skulle gå på et intravenøst ​​glukosedrop (drop direkte i en blodåre). Dette vil hjælpe dem, medmindre de har spist nok til at forårsage leverskade.

Hvad med katte - er det også giftigt for dem?
Man er i dag usikre på, hvor meget katte kan klare, men indtil videre har vi ikke kunne finde nogle bekræftede tilfælde af xylitol forgiftning hos katte.

Hvad med mundskyl til hunde og katte, indeholder de også xylitol?
Ja, det gør de, men de er lavet til hund og kat, så her er tale om meget lavere doser. Der er et mundskyl til rådighed for katte og hunde kaldet Vet aquadent.

Så hvorfor indeholder Aquadent xylitol, hvis det er giftigt for hunde?
Det er den samme gamle historie om, at lidt af noget er godt for dig, men meget af det er dårligt for dig. Ved lave koncentrationer, er det helt sikkert, og hvis det bruges dagligt, kan det hjælpe med at forhindre tandkødssygdomme hos katte og hunde. Det kommer som en væske, som du tilføjer til drikkevandet, og det er et virkelig nyttigt produkt - læs mere her Vet aquadent.

Så hvor meget skal en hund have at drikke før at den er giftig?
Når vi går tilbage til den 10 kg Jack Russel, skal den drikke mere end 20 liter af fortyndingen/opløsningen om dagen, og det er bare umuligt. En jack russel drikker normalt mindre end 1 liter om dagen. Den ville derfor sandsynligvis dø af vandforgiftning før xylitol forgiftning.

Kan du dø af vandforgiftning?
Ja, igen mange sikre ting bliver farlige, hvis du får for meget. Der var en sag i staterne (USA) for et par år siden, hvor nogle studerende havde en 24-timers sponsoreret vand-drink-konkurrence. Og der var naturligvis en pris til den der kunne drikke mest. Her var der desværre en pige der døde, på grund af hævelse i hjernen. For hvis du har for meget vand i din krop, kan din hjerne svulme op.


Men er Vet aquadent, så et sikkert produkt?
Ja, hvis du holder dig til den mængde der står på flasken, er det 100% sikkert.

MEN hvis en hund skulle få fat i den ufortyndede flaske fra din hylde og drikke den, så kunne den forgifte sig selv - så husk at gemme flasken væk, så den ikke selv kan få fat i den.

Hvor meget skal en hund så drikke før det er farligt?
En 10 kg jack Russell skal drikke 200 ml af den koncentrerede væske lige fra flasken for, at forårsage et fald i blodsukkeret. og den skal derfor drikke ca. 10 fulde flasker for at forårsage leverskade.

Så hvis du bruger Vet aquadent korrekt, som beskrevet på flasken og sørger for, at flasken holdes uden for hundens rækkevidde, så er det helt sikkert at benytte sig af - dog er tandbørstning ALTID nødvendigt!