100% Dansk webshop - Af hjertet Tak for din støtte.

Gratis fragt til Pakkeshop ved køb over 299,- og op til 19kg.

Artikler om kæledyr - Læs dem her

100% Dansk webshop - så handler du lokalt

Pasningsvejledning Meyers Papegøje

Pasningsvejledning Meyers Papegøje

Katja N Masters |

Meyerspapegøjen er en afrikansk langvingepapegøje. Man har givet dem navnet langvingepapegøje på grund af, at svingfjerene på vingerne næsten når ned til spidsen af de korte halefjer. 

Udseende
Den er 21-23 cm lang og vejer oftest omkring 110 gram, men enkelte større underarter kan komme op på ca. 150 gram.


Ofte har hunnen et finere og spinklere næb end hannen og, ifølge andres erfaring, er der mere gult på vingekanten hos hannen end hos hunnerne. Ifht køn er der ingen forskel på selve størrelsen af fuglene.

Alder
Ca. 20-30 år

Pasning
En Meyers papegøje, er som dansk opdrætsfugl, en rolig og stille papegøje, både i bur og voliere. Som håndopmadet fugl, som vi har her i foderboxen, er den meget nervefast og der skal meget til at skræmme en meyers, den er utrolig stille, og bruger kun stemmen få gange om dagen


Denne art kan også anbefales at have i en lejlighed, uden at naboerne vil blive generet af den!

Den elsker at blive kælet for og er en absolut velcrofugl som helst vil være med sin ejer det meste af tiden, men har man en dag ikke tid, ja så er det ikke noget problem, bare den har noget at lege med, den er også en af de få papegøjearter som alle fremmede kan gå lige hen og tage på fingeren og kæle med, den synes at tænke, jaaah flere til at kæle med mig.
Meyers er en stærk papegøje som ikke lider af særlige sygdomme, eneste betingelse er at den har adgang til en lidt fed kost, da den ellers let fryser hvis temperaturen kommer under 18 grader, så her skal man ikke tænke på at den kan blive for fed, for det gør den ikke, selvfølgelig skal den samtidig have mulighed for at kunne flyve, så et lille bur er udelukket, minimum er et papegøjebur, den kan have tremmeafstand på ca. 2 cm.  (importerede fugle er derimod sky).


Fodring
Den kan grisse lidt med frugt og grønt, da den skal have adgang til en skål med frugt og grønt hver dag, og her er den nærmest altædende, avokado må jo ikke gives til fugle da avokado er giftig for alle fugle, men ellers er der frit slag og jo mere varieret jo bedre, appelsiner, rønnebær og friske ærter fra haven er de absolutte favoritter, men stort set alt spises.

Der gives gerne en amazoneblanding, evt. en blanding af flere, HUSK tilskud af vitaminer/mineraler ved fodring med frø, ellers må man give pellets. Uanset hvad man fodrer med af tørfoder, er det vigtigt at meyersen hver dag også får noget forskelligt frugt og grønt.


Adfærd
Det er meget forskelligt hvordan de er overfor andre fugle, så her må man prøve sig stille og roligt frem. Overfor mennesker er det ikke ofte de bider, men hvis de bliver sure og bider, så kan især hannen nok bide til, men de er meget omgængelige.


Oprindelse
Meyers papegøjerne er udbredt i syd, øst og central- Afrika, hvor de er lokal nomadiske og simpelthen i flokke følger markerne med majs, udenfor majsområderne ses de kun i flokke på max 5 stk ad gangen, de opholder sig både i skov og savanneområder, men som regel altid hvor der er vand i nærheden. Er der foder nok er de stedfaste.

Den er som de andre Poicephalusarter ikke set i så store antal som før i tiden, og nogen steder er den simpelthen forsvundet, på grund af menneskets indgriben i dens områder.

Den lever i naturen af nødder, bær og forskellige frugter, specielt vildfigen er foretrukket.


Opdræt
De lægger ca. 2-5 æg

Redekassen kan være fra 18-22 cm i diameter i hule træstamme, og ca, 50-60 cm høj, eller 18x18x50-60cm høj med indflyvningshul på 6-7 cm.
De ruger ca. 26 dage og ungerne forlader redekassen i 8-9 ugers alderen, og er selvstændige ca. 4 uger efter at have forladt redekassen.
De bliver kønsmodne i 2-3 års alderen


Kilde: Fugleforum.dk

Afgiv din kommentar

Bemærk alle kommentarer skal godkendes før man ser dem på siden.