
Pasningsvejledning og gode råd om dværghamster og guldhamster
Fodring
Hamstere bliver ofte fejlagtigt opfattet som planteædere, men de er altædende og har behov for protein i deres kost. I naturen spiser de forskellige græssorter, vindblæste frø og korn, men også diverse insekter.
Grund foderet til hamsteren bør være en gnaverblanding, som indeholder forskellige typer af frø, korn, nødder, animalske proteiner og andre ting. Det er vigtigt at indholdet af nødder og solsikke ikke er for højt, da dette er meget fedende. Som tilskud skal hamsteren have noget ekstra animalsk protein. Dette kan gives som f.eks.melorm, græshopper, tørrede rejer eller lignende, der kan købes, men man kan også selv finde insekter, larver og regnorme, som kan gives til hamsteren.