Højdrægtige marsvin kan få en tilstand af drægtighedssyge, som desværre er en kompliceret og alvorlig tilstand. Den er så alvorlig, at de fleste marsvin dør af drægtighedssyge, da der opstår en forgiftning med kroppens egne affaldsstoffer. Det er derfor altid en god idé at prøve så vidt muligt, at forebygge sygdommen.
Du kan i de fleste tilfælde se symptomer på sygdommen, som udformer sig i bevidstløshed eller koma, slingrende gang, appetitløshed eller sløvhed. Nogle af disse symptomer kan også have rod i andre sygdomme - appetitløshed kan nemlig også have rod i sygdommen diarré eller lungebetændelse. Det er dog ikke altid at der opstår symptomer forud for at sygdommen har nået at slå marsvinet ihjel.
Dit marsvin kan vise symptomer og på den måde kan du vide, at du nok bør søge en dyrlæge, som herefter kan starte ud med at undersøge for drægtighedssyge, hvis marsvinet enten er højdrægtig eller lige har født. Dyrlægen undersøger for sygdommen ved at tage en blodprøve, hvor det undersøges om der er for lidt sukker, for mange keton-stoffer og for meget fedt.
Behandlingen for drægtighedssyge
Oplever du at dit marsvin har mistet appetitten, skal du reagere hurtigt, da den helst skal påbegynde behandling indenfor et døgn, da marsvinet ellers har stor chance for ikke at overleve. Dyrlægen vil give antibiotika til marsvinet for at forebygge betændelsestilstande. Derudover vil dyrlægen give marsvinet noget sukkervand, for at den får lidt energi og dernæst en binyrebarkhormon indsprøjtning. Det kan i nogle tilfælde være en god idé (hvis det er muligt), at foretage et kejsersnit på marsvinet, så hun ikke skal bruge energi på fostrene ind i maven. Binyrebarkhormon vil dog også resultere i en abort efter et par dage under alle omstændigheder.
Det er muligt at dit marsvin kommer sig efter behandlingen og i så fald, må den ikke blive drægtig igen. Det er dog oftest, at marsvin der bliver ramt af sygdommen går bort, selvom de har været i behandling.
Der er to årsager til drægtighedssyge (hovedsageligt):
1. årsag: Blodårerne bliver påført for stort et tryk fra livmoderen og derfor nedsættes blodgennemstrømningen. Det betyder, at fostrene bliver ernæret med for få næringsstoffer og ilt. Iltmanglen kan betyde, at der opstår koldbrand i nogle dele af livmoderen. Ud fra koldbranden frigives giftstoffer, som forårsager små blodpropper, hvilket påvirker blodet og nyrerne. På den måde mister marsvinet appetitten og herefter er vi ovre i 2. årsag.
2. årsag: I foderet marsvinet spiser er der ikke nok energi ift. marsvinets energibehov, derfor begynder marsvinets krop at benytte sig af fedtreserverne, for at få mere energi. Der vil her blive frigivet fedtstoffer i så hastig en fart, at leveren ikke får omsat fedt til energi. Dermed ophober der sig fedt inde i kroppen, som leveren bliver beskadiget af. Leverens vigtigste funktion er at rense for affaldsstoffer i blodet, hvilket leveren ikke når og marsvinet bliver herved forgiftet.
Det er oftest i tilfælde af pludseligt foderskift, hvor der er fordøjelsesproblemer til følge, ved en stresset periode, to marsvin der bringes sammen, sygdomme som medfører appetitløshed, ved at marsvinet slankes eller ved for mange fostre m.fl. årsager.
Risiko for drægtighedssyge:
Der er ca. 50% risiko for drægtighedssyge, hvis dit marsvin er fed under perioden den er drægtig. Det er derfor hensigtsmæssigt at slanke dit marsvin forinden den bliver drægtig. Sygdommen opstår som oftest i 2. eller 3. drægtighed.
En marsvinehan og ikke-drægtige hunner kan også få “drægtighedssyge”, hvis de er for fede - hvilket omtales som ‘ketose’. Det sker dog ikke så tit, da der hverken skal bruges kræfter på at lave fostre inde i maven eller ammes.
